Projektbeskrivelse
”Eksperiment LYD” er et projekt iværksat af MMEx, der havde til formål at undersøge, hvordan lyd kan bruges som formidlingsgreb i forbindelse med historiefortælling på museer.
Igennem et co-creation forløb afsøgte de deltagende partnere mulighederne for, hvordan museer kan bruge nye og eksisterende audioteknologier som udgangspunkt for udvikling af nye formidlingsformer på museerne.
Projektet ”Eksperiment LYD” bygger på metoden fra Eksperimentet.
Udfordring
Hvordan kan museerne bruge nye og eksisterende audioteknologier fra erhvervslivet til at skabe innovativ museumsformidling, der inddrager den besøgende i en kropslig oplevelse.
Museumscase
Tekstilforums vision om et sanseligt museum (Museum Midtjylland). For at have et håndgribeligt udgangspunkt, arbejdede deltagerne med en konkret udfordring: Tekstilforums fremtidige formidling og ønsket om at skabe et sanseligt museum.
Fagfolk
Deltagere: Museum Midtjylland, Struer Museum, ARKEN Museum for Moderne Kunst, Aarhus Universitet, Mastermind Production, CAVI, bitCrunshers, Delta, Sound Focus, Nordic Sound Design, Gyraf Audio.
Slutprodukt
En del af de mange idéer og koncepter, der er kommet på banen og udviklet i løbet af ”Eksperiment LYD”, er samlet i et online magasin, som kan læses her.
Tidsramme
”Eksperiment LYD” fandt sted i perioden: april-juni 2014
Status
Både ARKEN, Museum Midtjylland og Struer Museum har ladet sig inspirere og arbejdet videre med konkrete idéer og kontakter fra forløbet.
MMEx’ rolle
MMEx har udviklet og iværksat projektet og står for projektstyring. MMEx står for den løbende videndeling, videre netværk og udvikling. Kommunikationsbureauet U Communicate har stået for udvikling og facilitering af de tre workshops samt udarbejdelse af det digitale magasin.
1. August 2016
Udvikling, Undersøgelse