Det Digitale Søslag – Helgoland

Museum: Fregatten Jylland

 
Projektbeskrivelse
Ved at opbygge en interaktiv model af Fregatten Jyllands dæk får museumsgæsterne mulighed for at opleve stemningen under slaget på Helgoland i 1864. Med originale materialer, kanoner, maskintelegraf og ror kan publikum navigere skibet i et 3D spil og samtidig fornemme effekterne af fjendtlig ild, bølgernes kraft og vindens blæsen. Forlæg for stemning og museumsgæsternes oplevelse har været maleriet af Chr. Mølsted fra 1889, der netop skildrer slaget i 1864 ombord på Fregatten Niels Juel.
 
Målsætning
At give børnefamilier, studerende og elever fra 10 år og opefter en individuel og alligevel social oplevelse ved at udfolde Fregatten Jyllands historie i øjenhøjde.
 
Digitale virkemidler
3D spil og non-liniært gameplay, projicering, 3D mus (spacenavigator) til ror og maskintelegraf, sensorer/induktive følere pr. kanon
 
Genbrug og videndeling
Alt er specialdesignet til oplevelsen, og der er ikke umiddelbart basis for genbrug af software. Fregatten Jylland deler gerne referencer og erfaringer om, hvordan de har arbejdet med at styre publikumsoplevelsen gennem sanselighed, følelser og stemninger.
 
Museumsmedarbejdere
Bo Laursen, projektleder
Benno Blæsild, idéudvikling og historisk konsulent
Museets tømrer (2 mand), smed, elektriker samt rengøringsassistent som også er auditiv konsulent.
 
Leverandører
Rune Weinreich, play-1t.dk: Udvikling af 3D spil
Jørn Lovring, Møbelsnedker: Modellering af kanonrør
Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup: Teknisk sparring
Atlas Hydraulik: Vippe-effekt til installationen
 
Tidsrammer
Projektopstart: August 2011
Lancering: 23. juni 2012 i en første version
Revision af projektet: Vinter 2012
Forventet levetid: 5 år

user-gravatar
infommex
No Comments

Post a Comment

Comment
Name
Email
Website