Husker du? – Lydspor i Greve

Museum: Greve Museum

 
Projektbeskrivelse
Greve Museums app “Husker du? – Lydspor i Greve” blev udviklet som et supplement til deres nye, permanente udstilling Velfærdsdrømme – Greve i det 20. århundrede. App’en skal fungere som et supplement til formidlingen af udstillingens temaer og historier i kulturlandskabet – uden for museets fysiske rammer. Lydkunstnerne komponerede lydbillederne ud fra gammelt arkivmateriale samt nye optagelser fra Greve – og på samme måde blev den billedmæssige side komponeret af historiske fotos sat sammen med nye optagelser af samme sted. Lydsporene formidles endvidere i museets permanente udstilling, hvor man ved hjælp af en pickup audioguide kan ”skyde” på et billede og høre fortællingerne.
 
Målsætning
At få det auditive i spil ved at bruge lyden som det primære i formidlingen. At vise, at museumsudstillingen kun er en lille del af den historie, som museet formidler. At gøre borgerne opmærksomme på at der findes masser af spændende historier lige rundt om hjørnet.
 
Digitale virkemidler
Smartphone app til både Android og Iphone
3D-lyd (binaural lyd)
Fotocollager af historiske og nye fotos
Korte tekster
 
Genbrug og videndeling
Udviklingen af appen er en lille del af et større projekt, hvor museet arbejder med brug af lyd i formidlingen på det kulturhistoriske museum, og Greve Museum videndeler gerne til andre interesserede i forhold til erfaringer med arbejdet med lyd i både udstilling og app-sammenhæng.
 
Museumsmedarbejdere
Museumsinspektør Kamilla Hjortkjær
 
Leverandører
Lydkunstner: Hans Sydow – www.resonance.dk
Lydkunstner: Jens Toyberg-Frandzen – www.bigears.dk
Fotograf: Jens Hasse
Grafiker: Christina Sydow www.omnibiz.dk
App-design og programmering: House of Minds – kontaktperson Tommy Kromann
 
Tidsrammer
Projektstart: Foråret 2012
Lancering: Januar 2013
Projektafslutning: Efterår 2013
 
Forventet levetid
Som app: 4-5 år
Som lydspor i udstillingen 7-8 år.

user-gravatar
infommex
No Comments

Post a Comment

Comment
Name
Email
Website