Nedenstående artikel er skrevet af MMEx-praktiant Louise Thisgaard Andersen. Louise interviewede filminstruktør Morten Schjødt fra firmaet Oncotype, der har leveret formidlingsfilm til blandt andet Brede Værk, Køge Museum og Danmarks Borgcenter. Artiklen beskriver nogle af de muligheder, der ligger i at anvende film i udstillingerne.
 

Vi ser kun det, vi har i vores tanker

Meget formidling handler om at se – få publikum og os selv til at se ting i de her genstande, som man ellers ikke lægger mærke til”. Sådan siger instruktør Morten Schjødt fra Oncotype, der står bag en række filmprojekter til museer.
Artikel af Louise Thisgaard Andersen, praktikant ved MMEx
 
Morten Schjødt ser museet som en seriøs platform for at arbejde med åbne narrative fortællinger, hvor der er mulighed for at eksperimentere mere end i en klassisk biograffilm. ”En biograf er bygget op efter, at vi får den her liniære oplevelse, vi skal falde ned i stolen og lukke verden ude, og så skal vi have et følelsesmæssigt rush” forklarer Morten Schjødt.
 
Engang bød museerne ligeledes på film med en liniær handling, der blev vist i et separat rum eller på en skærm nede i det bagerste rum på bestemte tidspunkter. Nu er museumsfilmen efterhånden involveret i selve udstillingerne. Dermed bliver museet også et eksperiment med fortællingen. Oncotypes projekter har ifølge Morten Schjødt det til fælles, at de består af klynger af små film, der kan sammensættes på utallige måder, og gæsterne vælger selv, hvor meget de ønsker at se. ”Man ødelægger ikke filmoplevelsen ved kun at se en mindre del. Der er nemlig ikke et klart plot, som ved en traditionel lineær film, hvor det ikke giver mening kun at se halvdelen. Det er mere, at fortællingen skalerer som ringe i vandet”.
 
Små film, mange historier
Udover at påvirke rækkefølgen og vælge hvilke film museumsgæsten ønsker at se, er der på Nationalmuseets Brede Værk et eksempel på, at gæsten vælger en karakter, de følger rundt i museet.
Det betyder, at gæsten kan bevæge sig gennem udstillingen flere gange og få forskellige historier, samtidig med at gæsten i endnu højere grad får mulighed for at påvirke det, de oplever i museet, hvilket øger deres engagement.
 
Det kræver dog mere af gæsten. ”Det er en ny form for filmbruger. Du skal se film på en ny måde. Man bliver normalt underholdt til filmen er slut, nu skal du være aktiv og gøre noget selv”, uddyber Morten Schjødt.
 
Filmen som middel
Ved i højere grad at involvere gæsten er erfaringen, at gæsterne er der i flere timer og gerne ser mange af filmene. Filmene kan være med til at skabe en rød tråd fra det museet formidler til det samfund, vi lever i i dag.
 
Filmene skal ikke erstatte det, der er på museet. De skal være et hjælpemiddel til at få endnu mere ud af genstandene. ”Et museum består af genstande på den ene eller den anden måde. Vi forsøger at knytte fortællinger til de her genstande og ser museet som et laboratorium, hvor der findes mange forskellige fortællinger om de samme genstande – ikke kun én historie”.
 
Morten Schjødts vurdering er, at museumsfilm har en lang levetid. ”Hvis vi laver noget, som mest bygger på den sidste nye trendy teknik, så bliver det ret hurtigt forældet. Film har på en eller anden måde noget, som er langtidsholdbart, hvis der er en dybde i indholdet”.
 
Et stærkt medie
Filmene kan stadig serveres på forskellige måder. For Morten Schjødt giver genstandene et spændende afsæt for, hvilken platform filmene skal leveres på i den enkelte kontekst: ”Genstandene har koderne til, hvad der fungerer. Udviklingen foregår i et tæt samarbejde med materialet, museerne og dets fagfolk”.
 
Nationalmuseets afdeling Brede Værk har installeret skærme, hvor der altid kører film, og hvor gæsten påvirker filmene ved at vælge en person, de følger. Morten Schjødt fortæller: ”Film er et godt medie at fortælle i. De visuelle eksempler kan skabe følelser, og det kan bringe menneskelige fortællinger ind på en anden måde end tekst og billeder”. I det eksempel bliver filmene brugt til at fortælle historier, men film kan også være rent visuelt: ”Film kan også være store projektioner i rummet, som skaber et sceneri eller et landskab. Det kan bringe følelser og fortællinger ind og sætte genstandene i en kontekst”.
 
På Danmarks Borgcenter og Køge Museum bliver filmene vist på en tablet, som gæsten har med sig rundt. På den måde får genstandene lov til at stå for sig selv, ind til gæsten vælger at levendegøre dem på sin skærm. ”Gæsterne ser genstanden uden larm og formidling. De får lov at se med deres eget blik. Nogle vil i første omgang måske tænke ’Et potteskår, hold da op hvor kedeligt’. Jo mere viden og flere historier, der bliver koblet på potteskåret, desto mere spændende bliver det. Når de får mere viden, så ser de også mere. Denne proces synes jeg er magisk, når den virker”.
 
Tablets er blevet kritiseret for, at gæsten bruger tiden på at være optaget af deres skærm i stedet for selve genstandene og personerne omkring dem. Det forsvarer Morten Schjødt: ”Er det ikke sådan, at vi ser det, vi har i vores tanker? Publikum går hurtigt gennem rummet, fordi de ikke har nøglerne til at afkode de betydninger, der ligger gemt i genstandene. Tabletten bliver en teknik til at netop at kigge på de her genstande – man ser på mystisk vis genstanden i et helt andet lys”.
 
Ligegyldigt hvilken platform museet vælger, skal det fungere for forskellige slags brugere: ”Der er mange forskellige slags brugere, det skal fungere for – det skal også fungere for brugere, der ikke gør noget”.
 
For alle museer
Morten Schjødt er ikke i tvivl om, at museumsfilm kan implementeres på alle museer: ”Alle museer kan bruge film på forskellige måder. Det handler om, hvad der giver mening for det enkelte museum”.
 
Hos Oncotype har de arbejdet med store projekter, men principperne kan godt skaleres ned. ”Man kan sagtens fylde mere på hen ad vejen. Man kan godt starte i meget lille skala. Hvis det fungerer, så kan der bygges mere på – det er klart muligt”.
 
Morten afrunder ved igen at understrege, at museet er en seriøs platform for filmskabere: ”Museumsfilm er noget, der kan anvendes og arbejdes med seriøst. Det kan være mere end bare formidling”.
 
Se trailers på www.oncotype.dk
 
Foto:Oncotype: Framgrab fra introfilm til udstillingen “Krudtbrødre” Køge Museum 2015

 

 

user-gravatar
infommex
No Comments

Post a Comment

Comment
Name
Email
Website